25.2.12

Mine Oscars

Jeg giver hermed mit bud på dem, der fortjener en Oscar i morgen. Jeg ved godt, at der er meget tekst, men jeg har stærke meninger om dette emne ;) Håber I gider læse det!


Bedste film
Nominerede: The Artist, The Descendants, Extremely Loud & Incredibly Close, The Help, Hugo, Midnight in Paris, Moneyball, The Tree of Life, War Horse

Jeg kunne ikke være mere utilfreds med de nominerede i denne kategori!

Hvor er Drive? Hvor er 50/50? Hvor er My Week With Marilyn? Hvor er Bridesmaids? Hvor er Harry Potter?? Det er jo fuldstændig håbløst. Desuden synes jeg også, at Source Code og Crazy Stupid Love er meget bedre end nogle af de nominerede, men de er nok ikke rigtig "Oscar materiale".

The Help er helt sikkert kun nomineret fordi den berører et følsomt emne, som alle amerikanere fortsat tænker på, og det samme gælder Extremely Loud & Incredibly Close. Selve filmene var ikke specielt gode - bøgerne som de er baseret på er begge laaangt bedre - læs dem i stedet. Midnight in Paris var da meget sød, men jeg tror nu ikke, at den var blevet nomineret, hvis ikke Woody Allen havde været instruktør, og jeg har det på samme måde med War Horse - fint nok at Steven Spielberg har instrueret den, men det burde ikke give et free pass to the Oscars. Jeg hepper ikke på nogle af filmene, øv.

Min vinder: Bridesmaids - simpelthen fordi jeg var så fantastisk underholdt, og fordi filmen er et dejligt bevis på at kvinder også har en plads i komikken.



Bedste mandelige skuespiller
Nominerede: Brad Pitt i Moneyball, George Clooney i The Descendants, Demian Bechir i A Better Life, Jean Dujardin i The Artist, Gary Oldman i Tinker Tailor Soldier Spy

Heller ikke i denne kategori er jeg rigtig imponeret over de nominerede - det skal dog lige siges, at jeg ikke har set A Better Life, så der kan jeg ikke udtale mig. George Clooney var da sød nok i The Descendants, men jeg synes bare, at man har set ham i den rolle tusinde gange før. Tinker Tailor Soldier Spy var simpelthen så kedelig, at jeg døde lidt inden i, da jeg så den, så jeg lagde desværre ikke mærke til Gary Oldman skuespil - studsede kun over, at han slet ikke ligner Sirius Black. Hm.

Min vinder: Hvis jeg skal vælge en af de nominerede, snupper jeg Jean Dujardin i The Artist, ganske enkelt fordi det må have været en stor udfordring at spille i en stumfilm, og han gjorde det rigtig godt inden for de rammer.



Bedste kvindelige skuespiller
Nominerede: Glenn Close i Albert Nobbs, Viola Davis i The Help, Rooney Mara i The Girl With The Dragon Tatoo, Meryl Streep i The Iron Lady, Michelle Williams i My Week With Marilyn

Keeedelige nomineringer. Folk siger, at Meryl Streep kun er nomineret, fordi det er længe siden hun har vundet en Oscar, og det er lidt en løbende joke at hun bliver nomineret hvert år men næsten aldrig har vundet noget. Til gengæld er jeg SÅ glad for at Michelle Williams er nomineret. Hun spillede fuldstændig fantastisk i My Week With Marilyn. Jeg blev helt fascineret af hende som skuespiller, da jeg så filmen. Hvis hun ikke vinder, så græder jeg mig selv i søvn.

Min vinder: Michelle Williams <3


I det hele taget er det godt nok en sløj omgang Oscars har disket op med i år. Tænk at Drive kun er nomineret en gang (og så for noget så ligegyldigt som Sound Editing), og at HP kun har tre nomineringer (også for ligegyldige ting). Trist! Men det beviser bare at motivationerne for hvilke film, der bliver valgt, ligger helt andre steder henne, end hvad der faktisk er bedst.

Jeg vil rigtig gerne høre jeres mening! Hepper I på nogen?

11 comments:

  1. Uhm jeg synes det er død ærgeligt, at det kun bliver vist på tv2 film, som jeg ikke kan se!!
    Mht. til nomineringer er der mange af filmene der ikke er vist endnu i DK så det kan jeg ikke udtale mig om. Dog synes jeg ikke, at Bridesmaids fortjener en nominering - ja det var sjovt, men jeg synes de brugte en masse billige point med deres karakterer og hændelser. :)

    Derudover forstår jeg ikke helt hypen omkring My Week With Marilyn og Michelle Williams. Der var tider, hvor hun gjorde det rigtigt godt med, at imitere Marilyn, men synes det ville have klædt filmen, at gå mere grundigt til værks og dykke ned under overfladen - det synes jeg slet ikke den gjorde i høj grad nok! :)

    Et langt svar til et langt indlæg ;)

    ReplyDelete
  2. Jeg var også overbevist om, at "My week with marilyn", ville blive nomineret, men ak nej! Så jeg håber sgu at Michelle Williams vinder dén Oscars. Elskede hende (også) i rollen som Marilyn.

    Ps: Kan heller ikke se Oscars og det vinses end ikke på svensk tv!? Det bliver så første gang i årevis jeg IKKE kan se det. Nedtur!

    ReplyDelete
  3. Glad for du nævner drive. En af de bedste film jeg længe har set. Kan faktisk kun tænke på the social network som jeg bedre kunne lide inden for de sidste 2 år. Drive er super langsom, men har en fantastisk fed stil og selvom Ryan Gosling egentlig ikke siger ret meget, så bringer han et imponerende skuespil. Og musikken er intet mindre end fantastisk.

    Bridesmaids - så jeg på vej til NYC, alt for sjov.

    Men den bedste film i år er helt sikkert 50/50. at den ikke nominerede er så dybt latterligt. Jeg græder aldrig i film, men gjorde jeg altså i 50/50.

    ReplyDelete
  4. Maja: Ja man må jo tage Bridesmaids for hvad den er: en til tider fjollet komedie. Men jeg var fantastisk underholdt og jeg synes, at det er en forfriskende komedie. Og så forelskede jeg mig altså fuldstændig i Michelle Williams som Marilyn - kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set så godt skuespil. Men smag og behag selvfølgelig :)

    Hybel: Enig!! Jeg troede faktisk, at det ville blive vist på en af de store kanaler, men øv!

    Rase9: Enig med Drive - SÅ godt soundtrack og SÅ flot fotografi - eller hvad man nu kalder det, når det er levende billeder. Elskede Ryan Gosling i den, han var fantastisk. 50/50 er en af de bedste film fra i år uden tvivl!! Jeg fældede også en del tårer, og jeg græder også sjældent til film. Den var så rørende.

    ReplyDelete
  5. Ha, jeg giver dig fuldstændig ret i at Midnight in Paris kun er med fordi det er Woody Allen som har lavet den - lidt åndsvagt.

    Hvis I vil være oppe og se showet, så plejer det at være rimelig nemt at finde et sted som streamer det ved at Google 'Academy awards live in Europe' eller noget lignende. Det plejer jeg at gøre.

    ReplyDelete
  6. Jeg er ENIG!!!
    hvor er drive og 50/50???? de vinder min Oscar i alt!

    jeg er dog ikke enig i det med Bridemaids... I dont get the fuss about that movie!!! synes ikke den var særlig sjov og slet ikke oscar materiale....
    men hver sin smag;)

    ReplyDelete
  7. Spoonyacedia: Så åndssvagt :) Har desuden aldrig brudt mig særlig meget om Woody Allen, men oh well.

    IDA: 50/50 burde vinde alle priserne! Den var fantastisk. Hehe ja Bridesmaids delte også vandene, da jeg var inde og se den med fire veninder. Det er nok sådan en "enten eller" film :)

    ReplyDelete
  8. Jeg synes "The Help" var fantastisk, så den kunne jeg godt finde på at heppe på i nat. Men det er så også den eneste af de nominerede film jeg har set, udover Midnight in Paris.
    The Tree of Life kender jeg så mange der har set - og flere af dem har bla sagt "dårligste film jeg i mit liv har set", så den har jeg indtil videre ikke gidet at spilde tid på hehe.

    Og mht Bridemaids, så er jeg vist en af de få underlige kvinder der overhovedet ikke magter den og på ingen måder synes den er sjov. Men jeg kan forstå på min omgangskreds, at det vist er mig der er underlig der ;)

    Jeg tror, at jeg hepper på Michelle Williamson blandt kvinderne, på trods af at jeg ikke har set filmen. Det vil jeg dog rigtig gerne. Og de klip og trailere jeg har set synes jeg hun virker fantastisk som Marilyn.

    Mest af alt glæder jeg mig dog til kjolerne ;)

    ReplyDelete
  9. Sikke en fin blog du har! Den er rigtig god og personligt! :)
    Håber du vil kigge forbi min - jeg følger dig på bloglovin.

    ReplyDelete
  10. glæder mig til at følge din blog fremover. den ser ud til at blive god :)
    vh. www.anse.dk

    ReplyDelete
  11. Jeg så "Jernladyen" i biffen, og jeg.... Faldt i søvn! Hvis selv Meryl ikke har formået at holde mig fanget, så se den ikke.

    Min halvamerikanske veninde der har boet i NYC i mange år siger, at Oscar Showet er til for de filme alm. amerikanere ikke selv gider se.

    ReplyDelete